Championship -Flot Campbell-kasse sikrede Huddersfield-sejr
2020-09-25 22:50:10
Foto: Getty Images

Flot Campbell-kasse sikrede Huddersfield-sejr

Huddersfield vandt fredag aften for første gange i den nye sæson, da de på hjemmebane slog Nottingham Forest med 1-0 i Chamiponship.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 3. runde

FT

HUD

1 - 0

NOT

54'
10
Fraizer Campbell
Mål

Huddersfield og Nottingham Forest spillede fredag aften første kamp i tredje runde af Championship.

Begge klubber gik ind til kampen med to nederlag i bagagen og uden at have scoret i den nye sæson, så det var to hold desperate efter succes, der tørnede sammen.

Første halvleg var meget lige med muligheder til begge hold. Den første tilfaldt udeholdet, da Sammy Ameobi sendte et skud mod det lange hjørne, men Ben Hamer reddede flot for Huddersfield.

Efter 27 minutters spil var det i stedet Nottinghams målmand, der måtte agere redningsmand på en dobbelt Huddersfield-chance.

I perioden efter indledte Huddersfield et pres, men det lykkedes dem ikke at score, og så gik holdene til pause med 0-0.

Huddersfield startede 2. halvleg hvor de slap, og efter 55 minutters spil blev de belønnet for det.

Harry Toffolo fandt Fraizer Campbell i feltet, der på akrobatisk vis scorede Huddersfields første sæsonmål og bragte dem foran 1-0. 

Nottingham forsøgte at bryde Huddersfields gode periode og fik også mere spil efterhånden som anden halvleg skred frem. De helt store chancer havde de dog svært ved at spille sig frem til.

Til allersidst udnyttede Huddersfield pladsen i den anden ende, og Adama Diakhaby burde have lukket kampen, da han var alene igennem med Brice Samba.

Huddersfield fik alligevel kørt en 1-0-sejr hjem, som sender dem op på 16.-pladsen i tabellen.

Nottingham Forest ligger efter nederlaget nummer 22 - stadig uden at have scoret et mål.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 3. runde

FT

HUD

1 - 0

NOT

54'
10
Fraizer Campbell
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce