


Morten Hjulmand var som vanligt med som anfører for Sporting, der fredag aften gæstede Benfica til en vaskeægte topkamp fra det portugisiske.
For værterne sidder en anden dansker, Alexander Bah, fortsat ude med en skade.
Det var Hjulmand, der tidligt bemærkede sig, da han noterede sig for et glimrende oplæg blot 21 minutter inden i opgøret.
Midtbanekrigeren stjal bolden fra Enzo Barrenechea lige foran Benficas felt, og efterfølgende fandt han Pedro Gonçalves, der scorede stensikkert.
Du kan se den gode aktion øverst i denne artikel.
Så var Sporting i førersædet, men Benfica svarede hurtigt igen med en udligning blot syv minutter senere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Amar Dedić sendte en flad bold på tværs af feltet til Georgiy Sudakov, der godt nok skøjtede lidt i sin afslutning, men alligevel fik skrabet kuglen i mål efter to forsøg.
Det rundede en hæsblæsende første halvleg af, men tempoet dalede en smule i anden halvleg, der bød på ret mange spilstop og et hav af gule kort.
En udvisning blev det også til, da uret havde rundet de 90 minutter, for her fik Gianluca Prestianni nedlagt Geny Catamo på ganske hårdhændet vis.
Argentineren blev først præsenteret for en advarsel, men efter et VAR-tjek måtte dommer António Nobre i stedet i baglommen, og så sluttede Benfica kampen med ti mand på banen.
Det lykkedes dog ikke Sporting at finde et sejrsmål, og så endte det hele med 1-1 efter to kasser i første halvleg.
Bold har i samarbejde med Sport Live sikret sig rettighederne til den bedste portugisiske liga, og Bold+ viser hver weekend de største brag med Porto, Sporting og Benfica.
Læs meget mere her.

Sporting CP
Benfica
Primeira Liga






































