


Rasmus Højlund noterede sig søndag for sit første sæsonmål.
Den danske angriber startede inde, da Napoli fik besøg af Como, som kom foran efter et kvarters tid.
Men så stemplede Højlund ind.
Landsholdsangriberen modtog bolden på kanten af feltet. Herefter tog han et par fikse berøringer, hvorefter han sendte et fladt og hårdt skud i mål.
Flot mål af Højlund, der fik gang i målkontoen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Scoringen var dog ikke noget, der rystede Como, som slog tilbage ganske kort tid efter.
Græske Anastasios Douvikas udnyttede en stor opspilsfejl fra Napoli, som aldrig kom igen.
Napoli fik godt nok udlignet til allersidst, men målet blev lynhurtigt annulleret.
Derfor blev der ikke scoret yderligere i opgøret, og dermed noterede Como sig for sæsonens første sejr.
Napoli står tilbage med en sejr og et nederlag efter to kampe.

SSC Napoli
Como
Serie A



























