Det er ikke ofte, Emil Arendrup Nielsen kommer på tavlen.
Danskeren fik dog nettet til at blafre for Kongsvinger, der lørdag eftermiddag besejrede Lyn i den næstbedste norske række, OBOS-ligaen.
Eric Taylor fandt venstrebacken, der eksekverede fra kanten af feltet med det ringere højreben, og scoringen fik en ret vild jubelscene ud af Arendrup Nielsen.
Således lagde han ud med 15-20 flyvebevægelser, inden ekstasen blev taget videre ud i en kolbøtte.
- Det var et fly, fortæller Arendrup Nielsen på Kongsvingers hjemmeside.
- Det var en forløsning at komme foran 2-0 og at score. Det var dejligt, og det var dejligt, at vi bare kunne køre den hjem til sidst.
Nedenfor kan du se både scoringen og den vilde jubelscene fra Emil Arendrup Nielsen, hvis du følger linket på Kongsvingers X-profil.
Emil Arendrup Nielsen bød virkelig på seg selv, både under og etter kampen! 🤩🥳❤️🤍https://t.co/j9pquW3elf
— Kongsvinger IL Toppfotball (@KILToppfotball) May 24, 2025

Kongsvinger
1. Division
























