2024-07-15 14:00:00

Før AaB-skifte: Marc Nielsen kan ikke træne med Hvidovre

På grund af Marc Nielsens deltidskontrakt med Hvidovre må han lige nu ikke træne med førsteholdet, der er gået på fuld tid. Derfor arbejder ledelsen på et øjeblikkeligt skifte til AaB, der har hentet ham fra årsskiftet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIF

1 - 0

HBK

I sidste uge præsenterede AaB Marc Nielsen som ny spiller i klubben fra 1. januar 2025.

Den 23-årige venstre back er - som tingene står lige nu - formelt set stadig ejet af Hvidovre et halvt år endnu, men ved årsskiftet skifter han til nordjyderne på en fri transfer, når hans kontrakt udløber med 1. divisionsmandskabet.

Klubberne forhandler dog i skrivende stund om en løsning, der kan gøre Marc Nielsen til AaB-spiller allerede nu, for han står i en situation, der ikke er holdbar for nogle af de implicerede parter. 

Han var ifølge Bolds oplysninger ikke med på mandskabets træningslejr i Vejen den forgange uge, og ifølge sportschef Peter Lassen er der en kontraktlig detalje, som gør, at Marc Nielsen ikke må deltage i Hvidovres førsteholdstræning.

Forsvarsspilleren er ansat af Hvidovre på en deltidskontrakt, og det er han, alt imens at klubben fra 1. februar gik fra et deltidssetup til et fuldtidssetup, der også har gjort, at Hvidovre har ændret sine træningstider. 

De falder nu på tidspunkter, hvor Marc Nielsen ifølge sin kontrakt ikke må træne, forklarer sportschef Peter Lassen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Før AaB-skifte: Marc Nielsen kan ikke træne med Hvidovre
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Når du har en fuldtidsaftale, så er du fuldtidsansat af klubben. Når du har en deltidsaftale - og det står i Marcs kontrakt - så må du ikke træne mellem klokken 08.00 og 14.00. Og vi træner klokken 10.30, siger Hvidovre-bossen og fortsætter:

- Hans kontrakt er nogle år ældre og blev lavet af vores dengang siddende formand. Der er ikke noget ondt i den overhovedet, for dengang var vi alle sammen på deltidsaftaler. Nu er uheldet så ude, at der står deltidsaftale i hans kontrakt, så han må rent faktisk ikke træne. 

- Det er ikke en strafekspedition på nogen måde. Jeg ønsker Marc alt det bedste, og vi forsøger virkelig at finde en løsning hurtigst muligt, så Marc kan komme til AaB og spille. 

Må han træne med jeres U23-hold så? 

- Ja, det må han godt, men de går først i gang i næste uge, så vi skal bare have fundet en løsning. Det er for knægtens skyld, og så skal vi heller ikke spekulere på det her. Jeg synes jo ikke, det ville være optimalt, hvis han skal træne med U23, lyder det fra Peter Lassen.

Skal stille relevant træning til rådighed
Bold har været i kontakt med vicedirektør i Spillerforeningen, Allan Reese, der ikke vil kommentere på konkrete sager. 

Men han fortæller overordnet, at det er klubbernes ansvar at sørge for, at kontrakterne passer med klubbens placering af træningstider. 

- Generelt skal klubberne sikre, der er overensstemmelse mellem kontraktindhold og faktiske træningstider.

- Når en klub laver et skifte fra fuldtid til deltid - eller omvendt - så er der typisk en tidsperiode, hvor man kan nå at indrette sig efter det. De spillere, man ikke kan få med på vognen, må man undersøge, om de kan finde sig et andet sted at være. 

- Hvis ikke det lykkes at blive enige om nye kontaktvilkår, der afspejler eventuelt nye træningstider, gælder den eksisterende kontrakt stadig, og herunder skal klubben som hidtil stille relevant holdtræning til rådighed for spilleren. 

Og hvis man så har stillet U23-træning til rådighed... Anser I det for relevant holdtræning?

- Det kan være komplekst at svare på. Det kommer blandt andet an på, hvad der står i kontrakten. Det kan eksplicit stå i en kontrakt, at spilleren altid skal træne med førsteholdet. Og selvom det ikke eksplicit er beskrevet, kan der sagtens være forhold, der gør, at klubben ikke kan flytte spillere til en anden træningsgruppe, fortæller Allan Reese.

Bold har været i kontakt med Marc Nielsen, der kun forholder sig til sin eksisterende kontrakt, og derudover henviser han til sin agent, Niclas Jensen. 

Han er dog ikke vendt tilbage på Bolds henvendelse.

Marc Nielsens kontrakt med AaB gælder indtil 30. juni 2028, og han får ved sin ankomst trøje nummer 5.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIF

1 - 0

HBK

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce