2023-09-27 23:05:34

For første gang i sæsonen - Inter tabte til Sassuolo

Inter er ikke længere ubesejret i Serie A, da man tabte med 1-2 til Sassuolo. Man var endda foran med 1-0 i opgøret, men i anden halvleg gik det galt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 6. runde

FT

INT

1 - 2

SAS

45'
10
Denzel Dumfries
Mål
54'
11
Nedim Bajrami
Mål
63'
12
Domenico Berardi
Mål

Inter havde fået en fremragende start på sæsonen i Serie A.

Efter de første fem kampe var Milano-mandskabet på maksimum point og toppede den italienske række.

Onsdag aften fik de så besøg af Sassuolo, som kæmper for at holde sig inde i kampen om de europæiske placeringer.

Alt gik dog efter planen for Inter, som i første halvleg da også kom foran med 1-0 efter et mål af Denzel Dumfries.

Her var det Marcus Thuram, som var først over en løs bold tæt på feltet og valgte at lægge den ud til Dumfries i højre side.

Dumfries tog så sagen i egen hånd og driblede ind i feltet, inden at han tog et træk ind i banen og bankede bolden i mål med venstreskøjten. Et flot mål af hollænderen, som sendte Inter til pause i front.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -For første gang i sæsonen - Inter tabte til Sassuolo
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Inter i knæ

Det blev der lavet godt og grundigt om på i anden halvleg.

I løbet af ni minutter havde gæsterne fra Sassuolo nemlig vendt kampen rundt på hovedet, hvor Domenico Berardi var i hopla.

Først var den 29-årige italiener i oplæggerens rolle, da han lagde en snu bold i feltet til Nedim Bajrami, som skabte status quo i opgøret.

Ni minutter senere var det så Berardis tur til at få nettet til at blafre, da han med et fremragende skud fra distancen sendte bolden i mål til 2-1.

Et flot langskud af Berardi, som endte med at sikre Sassuolo alle tre point i onsdagens Serie A-opgør.

Sassuolo viste dermed, at Inter ikke er urørlige i denne sæson, da 1-2-nederlaget var Milano-klubbens første i denne sæson.

Inter er fortsat tophold i Serie A med samme antal point som AC Milan.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 6. runde

FT

INT

1 - 2

SAS

45'
10
Denzel Dumfries
Mål
54'
11
Nedim Bajrami
Mål
63'
12
Domenico Berardi
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce