Ronaldo har ikke truet med at forlade VM.
Det slår det portugisiske fodboldforbund fast, efter der torsdag har været historier om, at Ronaldo netop truede med at forlade VM i et stort skænderi med landstræner Fernando Santos.
Det kunne det portugisiske medie Record fortælle torsdag, men fodboldforbund afkræfter historien i en pressemeddelelse.
- Torsdag kom der en nyhed om, at Cristiano Ronaldo havde truet med at forlade VM i en samtale med Fernando Santos, landstræneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- FPF (det portugisiske fodboldforbund, red.) vil gerne understrege, at landsholdets kaptajn på intet tidspunkt har truet med at forlade VM.
- Cristiano Ronaldo yder meget på landsholdet, og det skal respekteres. Spillerne og træneren er fuldt engageret i at yde det bedste ved dette VM, skriver det portugisiske fodboldforbund i meddelelsen.
Cristiano Ronaldo kom på banen i anden halvleg af 1/8-finalen mod Schweiz, som Portugal vandt 6-1.