Midtvejs i anden halvleg af lørdagens opgør mellem Nottingham Forest og Tottenham troede Neco Williams, at han havde bragt værterne i front.
Waliseren headede bolden i mål fra nært hold, men efter et VAR-tjek stod det klart, at han havde haft hånden på bolden. Derfor blev scoringen underkendt.
Det forstår Forest-backen på ingen måde. Ifølge Neco Williams var der slet ikke hånd på bolden.
- Det er et mål. VAR er der, når der er en klar og åbenlys fejl, og for mig er det ikke en klar og åbenlys fejl.
- Jeg har set billederne og gentagelserne, og ikke på noget tidspunkt tænkte jeg, at jeg ramte bolden med hånden. Jeg headede den ind mellem mine arme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis man sætter billedet på pause, kan det godt se ud, som om bolden rammer min arm, men den ramte ikke min arm. VAR skal gribe ind ved klare og åbenlyse fejl, og det var ikke en klar og åbenlys fejl.
- Jeg har set alle billederne, og på intet tidspunkt kan man se, at bolden tydeligt rammer mine arme, for det gjorde den aldrig.
- Jeg vidste med det samme, at jeg havde headet bolden ned mellem mine arme. Jeg kan simpelthen ikke forstå den afgørelse. Det er skuffende.
Det annullerede mål kan ses i videoen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Tottenham
Nottingham Forest
Premier League

























