

Der har ikke været meget klappe i hænderne over i den Jupiler Pro League-klub Westerlo, der sæsonen igennem har rodet rundt i bundsølet i den bedste belgiske række.
Så skulle det da lige være danske Nicolas Madsen.
Den 23-årige midtbanespiller med fortid i Næsby og FC Midtjylland har vist fin form for de gulklædte belgiere, hvor han inden fredagens opgør mod bundrivalerne fra Eupen havde scoret fire mål i de seneste seks kampe.
Og hvorfor dog lave om på den gode målform nu?
Efter en målløs første halvleg stemplede Madsen og Westerlo for alvor ind i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

61 minutter var der spille, da danskeren kunne gøre det til 1-0 for hjemmeholdet. Oplægget stod den tidligere Tottenham-spiller Nacer Chadli for.
Fem minutter senere var Madsen i bogstavelig forstand på pletten igen.
Her omsatte danskeren et straffespark, og så stod der 2-0 til Westerlo.
2-0 blev også kampens resultat, og Nicolas Madsens 7. og 8. sæsonmål sender dermed det trængte bundhold væk fra nedrykningspladserne for en stund.
De kan dog ryge tilbage, hvis Charleroi lørdag besejrer Standard Liege på udebane.

Westerlo
Eupen
Jupiler Pro League

























