



Et vaskeægte traditionsopgør i skotsk fodbold mellem Aberdeen og Hibernian fik lørdag et særligt dansk præg, da Emiliano Marcondes scorede sit første for sidstnævnte.
Hos hjemmeholdet fra Aberdeen var FCM-ejede Stefan Gartenmann med i hele opgøret, som endte 2-2.
28-årige Marcondes startede opgøret på bænken, men ved stillingen 2-1 til Aberdeen kom han på banen efter 57 minutters spil.
Her skulle han bare bruge ti minutter til at gøre en forskel, inden han stod det rigtige sted og sendte gæsterne på 2-2 med sit første mål i sin femte kamp Hibernian.
De to gamle skotske klubber delte dermed i porten og er begge på 27 point på henholdsvis syvende- og ottendepladsen i den skotske Premiership.
Med otte kampe tilbage af grundspillet har de fem point op til sjettepladsen, som giver adgang til mesterskabsspillet.

Aberdeen
Hibernian
Premiership


























