2025-02-04 06:00:00

Fra amatør til Lyngby på et år: Folk grinede ad mig

Jesper Cornelius har på bare et år taget turen fra Danmarksserien til Superligaen, hvor angriberen nu har skrevet under på en aftale med Lyngby Boldklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

3 - 0

KZA

Det er som taget direkte ud af et eventyr.

For blot et år siden løb Jesper Cornelius rundt i Danmarksserien med drømme om at nå til tops, og siden har den høje angriber ikke set sig tilbage.

I februar 2024 skiftede Cornelius fra Vorup FB til Hobro IK, og på deadline day i år tog angriberen så endnu et stort skridt op ad karrierestigen i dansk fodbold.

Cornelius er simpelthen nu at finde i Superligaen, da han har skrevet under på en kontrakt med Lyngby Boldklub, og det har angriberen selv svært ved at forstå.

- Det er uden tvivl en drengedrøm, som er gået i opfyldelse ved at spille Superliga. Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Jesper Cornelius til Bold med verdens største smil.

Glæden er i hvert fald ikke til at tage fejl af.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fra amatør til Lyngby på et år: Folk grinede ad mig
Foto: Lyngby Boldklub

Cornelius har på kort tid fået drømme til at blive til virkelighed, og han er stolt over, at han på et år er gået fra Danmarksserien til Superligaen.

- Det er nærmest ubeskriveligt. Det er nærmest ikke noget, man tør drømme om, så det er bare superfedt. Jeg glæder mig ekstremt meget til at gå ud og give den gas.

Folk grinede ad mig
Det er en speciel rejse, som Jesper Cornelius har haft.

Som et blot 14-årigt talent blev angriberen skrottet i Randers FC, da han havde problemer med fysikken og skarpheden.

Men det er mange år siden.

Cornelius tog efterfølgende turen rundt til flere forskellige klubber i Østjylland, inden at angriberen fandt det perfekte match.

Han skiftede til Vorup FB under gymnasietiden, hvor han under Svenne Poulsen endelig fik luft under vingerne og viste sit store talent frem.

- Det er sjovt at tænke på, at for halvandet år siden, når jeg skulle spille fodbold dagen efter og ikke gad med i byen, så grinede de alle sammen. Så at stå her i dag, det er bare dejligt.

Så det har været det værd at droppe de byture for at stå i Superligaen?

- Ja, uden tvivl, siger Jesper Cornelius til Bold.

Bold møder Jesper Cornelius i Lyngby Boldklubs klubhus, hvor han også sætter ord på sin rolle og kendskab til de kongeblå.

Se resten af interviewet i videoen øverst i artiklen.

23-årige Jesper Cornelius har skrevet under på en kontrakt med Lyngby Boldklub til sommeren 2028.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

3 - 0

KZA

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce