I maj 2024 rykkede OB ud af Superligaen. På daværende tidspunkt var Alen Mustafic sendt på græs hos Slask Wroclaw.
Den 25-årige bosnier vendte i juli retur til Fyn, men blev få uger senere solgt til sin tidligere klub Slovan Bratislava.
Onsdag aften skal Mustafic sammen med resten af Slovan-holdet forsøge at sikre kvalifikation til Champions League for første gang i klubbens historie.
Modstanderen er FC Midtjylland.
Midtbanespilleren fortæller til Bold, at det ikke helt giver mening, hvordan man går fra nedrykning i Danmark til Champions League-playoff på så kort tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har en træner, der altid siger: Fodbold giver ingen mening. Du ved aldrig, hvad der sker. Jeg er enig, siger Mustafic grinende og fortsætter:
- Jeg er glad for, at jeg har fået denne chance i Slovan og spiller i en stor klub. Det er en drøm. Det er en stor forskel fra OB, hvor jeg også havde det godt.
- Jeg håber, de kommer hurtigt tilbage til Superligaen. Jeg følger med i deres resultater. Jeg ønsker dem alt det bedste, siger han.
Savner Danmark
Selv om det kun er en måned siden, Mustafic skiftede fra OB til Slovan Bratislava, savner han Danmark.
Han er glad for at være tilbage i det yndige land, hvor klubben nu skal op mod FCM.
Alen Mustafic har endda brugt sin fortid i Superligaen til at snakke taktik med Slovans træner.
- Jeg savner allerede Danmark, selv om jeg kun var der i et halvlandet år. Ligesom i resten af livet havde jeg både op- og nedture i Danmark, men jeg var glad for at være der.
- Jeg lærte meget i Danmark, og jeg respekterer virkelig, hvordan landet hjalp mig. Jeg glæder mig til at komme tilbage og spille mod FCM.
- Jeg har snakket med både min træner og mine holdkammerater om, hvad det er for et hold, vi skal møde. Men det er ingen hemmelighed, at de er et godt hold. Det ved vi alle i Slovan.
- De har sikkert set vores kampe, ligesom vi har set deres som optakt, siger han til Bold.
Det første af to opgør i Champions Leagues playoff-runde spilles onsdag aften i Herning. Der er kampstart klokken 21.
Mustafic spår de to klubber samme chancer for avancement. Det kan du læse mere om her.

OB
Slovan Bratislava





































