3F Superliga -Fra topfaciliteter til koldbad i skraldespand: Ramkilde nyder sin nye hverdag
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-07-20 07:53:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra topfaciliteter til koldbad i skraldespand: Ramkilde nyder sin nye hverdag

Marco Ramkilde skiftede i starten af juli AaB ud med Hvidovre på en lejeaftale. bold.dk har snakket med angriberen om skiftet og sin start i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

HIF

Han rykkede ned i NordicBet Ligaen med AaB, men han fortsætter i den kommende sæson i 3F Superligaen.

Marco Ramkilde skiftede i begyndelsen af juli måned sin barndomsklub ud med et lejeophold hos oprykkerne til landets bedste række fra Hvidovre, da han ikke kunne blive lovet spilletid.

I et interview til bold.dk fortæller den 25-årige angriber om skiftet til Hvidovre og starten i klubben efter et hårdt år i AaB.

- For mig handlede det om at lande et sted med udsigt til spilletid, få glæde ind i hverdagen og glæde mig til træning. Det var ikke særlig sjovt at være i (i AaB sidste sæson, red.), men jeg tror også, at det bliver enormt lærerigt på den lange bane, fortæller Marco Ramkilde og fortsætter.

- Hele hverdagen og stemningen bar præg af, hvad der skete i weekenden, og hvilken situation vi stod i. Der er en mere friere tilgang til hverdagen her, og det er sgu egentlig meget dejligt at opleve, især i kølvandet på sidste sæson.

Det har været noget andet at skifte Jylland ud med Sjælland for nordjyden, hvor omgivelserne og faciliteter i Hvidovre også har overrasket Ramkilde med tanke på det, han kom fra.

- Det er noget andet, men det første, jeg blev mødt af, var egentlig bare nogle gode mennesker med åbne arme. Dét var rart at komme ud til.

- Selvfølgelig er faciliteterne ikke på samme niveau som hos andre Superliga-hold og slet ikke, som jeg har været vant til AaB. Så kan det godt være, at koldbadet er i en skraldespand, men der er de samme ting, som i andre klubber.

- Det går ikke ind og stiller os ringere i forhold til andre Superliga-klubber, så på den måde har der egentlig ikke været det store, men det der med at komme ind i en trup hvor alle står med åbne arme og gerne vil tage godt imod en med et fælles mål, er virkelig rart, siger Marco Ramkilde til bold.dk.

Udnytter tiden inden træning

Det er ikke kun faciliteterne, der er noget andet for Marco Ramkilde. Også hverdagen ser helt anderledes ud end tidligere.

Der mødte han ind tidligt i AaB for at spise morgenmad, inden man skulle ud på træningsbanen, og hvor dagens gøremål var ovre ved eftermiddag.

I Hvidovre kalder Per Frandsen dog først op til træning klokken 16.00, da mange af spillerne er på deltidskontrakter og har jobs eller studie ved siden af.

Og det er pludselig en tid, som aalborgenseren udnytter til fulde for at forbedre sin krop, så han forhåbentlig ikke render ind i flere skader.

- Jeg har en del tid i løbet af dagen, som jeg ellers ikke ville have, og jeg tænker, det er supergodt for mig individuelt. Det giver rum og plads til at kunne supplere med enten noget mobilitets- eller styrketræning for at bygge på med tanke på den lange skadespause, jeg tidligere har haft.

- For mig giver det god mening, at træningen ligger der også med tanke på, hvor jeg er i mit liv lige nu. På den måde giver det super fin mening for mig, og det var heller ikke en deal-breaker. Måske var det på nogle måder et positivt element at have med i skiftet herover.

Marco Ramkilde har tidligere været alvorlig ankelskadet, hvor han skulle igennem to operationer, før han kom tilbage på banen.

Træt af ordet ‘deltidsprofessionelle’

Modsat Ramkilde lever de fleste spillere i Hvidovre-truppen ikke kun af fodbolden. 

Derfor har mange også talt om, hvad Hvidovre overhovedet skulle gøre i 3F Superligaen uden det rette set-up sammenlignet med de øvrige hold i ligaen.

Det kan skabe en anden dynamik i truppen, da presset er taget af, mener Ramkilde, der til gengæld er lidt træt af folks tanker, når ordet faldet på deltidsprofessionelle.

- Folk tænker med det samme, at det er uprofessionelt og amatøragtigt, men alle i den her trup er sindssygt dygtige spillere. 

- De er måske bare i Hvidovre og er deltidsprofessionelle af forskellige årsager. Nogle er på grund af alder, andre har studier ved siden af, men der er også nogle, der er vejet for let på nuværende tidspunkt i de lidt større klubber her på Sjælland.

- Det er stadigvæk dygtige spillere, selvom de er på deltidskontrakter. Det må man bare ikke glemme. Jeg er egentlig overrasket over intensiteten til træning og tilgangen til dem. Det har været en fed start her, og jeg glæder mig til fredag, fortæller han.

På fredag indleder Hvidovre og Marco Ramkilde 3F Superligaen, når de på udebane møder FC Midtjylland.

Opgøret bliver fløjtet i gang klokken 19.00 og kan følges live på bold.dk.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

HIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce