





Franculino lavede en opsigtsvækkende scoring, da FC Midtjylland vandt 3-1 over AGF.
Angriberen sparkede således straffespark uden tilløb, da dommeren fløjtede, og derfor nåede AGF-keeper Leopold Wahlstedt slet ikke at reagere.
Efter opgøret satte FCM-anfører Mads Bech ord på scoringen, der kan ses i videoen i artiklen.
- Det er jo genialt lavet. Det er Franculino i en nøddeskal, og det var vanvittigt, men også genialt på samme tid, lyder det fra Mads Bech.
Har du set ham gøre det til træning før?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, og jeg tror, at det var improviseret. Det ser godt ud, når det lykkes sådan noget, siger anføreren.
Guldkamp i vente
Sejren over AGF betyder, at FCM holder snor i FC København i toppen af tabellen.
På søndag skal de to hold mødes klokken 20.00 i Parken, og inden kampen er FCK's forspring kun på et enkelt point.
- Der er ingen tvivl om, at kampen på søndag bliver meget vigtig, men sidste sæson viste også, at alt kan ske.
- Men kampen på søndag har da en vis betydning, lyder det fra Bech.
FCK skal spille pokalsemifinale mod Viborg på torsdag, og her må kampen gerne gå ud i forlænget spilletid, hvis man spørger FCM's anfører.
- Det vil da ikke gøre os noget. Lad mig sige det sådan, siger Bech med et smil på læben.
FCK vandt den første kamp mod Viborg med 1-0, og derfor skal Jakob Poulsens tropper vinde i Parken med et enkelt mål, hvis kampen skal gå ud i forlænget spilletid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























