Denne sommer tog Thomas Frank et stort skridt.
Efter flere års succes i Brentford rykkede den danske træner til Tottenham Hotspur.
Successen i Brentford var ikke gået ubemærket hen, og faktisk havde danskeren samtaler med to af de andre store klubber i England.
Manchester United og Chelsea - på samme dag.
Det fortæller danskeren ifølge TV 2 Sport i sin nye bog, der udkommer mandag; Thomas Frank - Dagbog fra Premier League: Historien om Danmarks største trænernavn.
Artiklen fortsætter efter billedet

Møderne med de to storklubber fandt sted den 24. maj 2024.
Først var han til samtale med Manchester Uniteds klubejer, Jim Ratcliffe, i en garage i London, inden den stod på lidt mere luksus, da Chelsea inviterede til møde på Mayfair Hotel nær Hyde Park.
- At sidde til samtale med to af de ti største klubber i verden – med to timers mellemrum – det er ret unikt, siger Thomas Frank til TV 2 Sport.
Thomas Frank endte med at blive i Brenford i endnu en sæson, mens de to storklubber valgte at kigge andre veje.
Chelsea havde fyret Mauricio Pochettino få dage inden mødet med Thomas Frank, men de valgte at ansætte Enzo Maresca.
I Manchester United forblev Erik ten Hag træner i starten af sæsonen, inden hollænderen blev fyret. Det ledige trænersæde overtog Ruben Amorim.
Thomas Frank fortæller videre til TV 2 Sport, at det var kæmpestort at være i betragtning til de to jobs, selvom det ikke lykkedes at få dem.
Den danske manager endte på en af de største adresser i England alligevel.
Han har indtil videre ført Tottenham til 18 point efter 11 runder i Premier League, hvilket rækker til en femteplads.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere
Chelsea
Manchester United
Premier League




























