Major League Soccer -Frank de Boer stopper i Atlanta
2020-07-24 20:31:43
Foto: Getty Images

Frank de Boer stopper i Atlanta

Den tidligere Crystal Palace-, Inter- og ikke mindst Ajax-træner Frank de Boer stopper med øjeblikkelig virkning i amerikanske Atlanta United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar 2019 overtog Frank de Boer trænersædet i MLS-klubben Atlanta United, men nu er parterne blevet enige om at stoppe samarbejdet.

Det meddeler Atlanta på klubbens hjemmeside fredag aften dansk tid.

- På vegne af Atlanta United vil jeg gerne takke Frank for hans ledelse og dedikation til klubben. Under Franks ledelse har klubben haft en stærk sæson i både MLS og internationalt.

- Efter at have diskuteret det med Frank blev beslutningen om at gå hver sin vej taget i fællesskab. Ved at have vundet to trofæer i sin første sæson i klubben vil han altid være en del af klubbens historie, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Atlanta-præsident Darren Eales til klubbens hjemmeside.

Frank de Boer stod fra 2010 til 2016 i spidsen for Ajax med stor succes, mens knap så succesrige ophold fulgte derefter i italienske Inter og engelske Crystal Palace.

Det forlyder ikke, hvad den 50-årige hollænder nu skal beskæftige sig med.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce