


Fem kampe, tre nederlag og to uafgjorte.
Det var facit for Thomas Franks Tottenham-mandskab i 2026, da de tirsdag aften gik ind til Champions League-opgøret mod Borussia Dortmund.
Duellen mod Bundesligaens andenplads blev beskrevet som en skæbnekamp for Frank, og derfor var det nok yderst forløsende for danskeren at se sit mandskab komme foran.
13 minutter inde i kampen sendte Wilson Odobert en bold i feltet, hvor Cristian Romero stod klar til at sparke den i netmaskerne.
Det kunne ses på jublen, at scoringen betød meget for spillerne, der snart skulle få mere at juble over.
Inden da gjorde Daniel Svensson det svært for BVB at komme ind i kampen igen, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller stemplede Odobert og fik et direkte rødt kort efter et VAR-tjek.
Artiklen fortsætter efter billedet

I første halvlegs afslutning var Odobert igen, igen i centrum, da han med et indlæg fandt Dominic Solanke, der en smule heldigt fik skrabet 2-0-målet i kassen.
Solankes mål skulle vise sig at blive kampens sidste.
Tottenham startede anden halvleg en smule sløset, men de kom bedre med, som minutter skred frem.
Ind kom bolden dog ikke i hverken den ene eller anden ende, og derfor lykkedes det Franks tropper at holde nullet og vinde med 2-0 over Dortmund.
Resultatet betyder, at Tottenham har 14 point i Champions League. London-klubben er sikret at gå ind til sidste spillerunde i ligafasen som en del af top-8.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Tottenham
Dortmund
Champions League






































