


To hjørnespark endte med at blive udslagsgivende, da Tottenham søndag aften vandt 3-0 over Everton i den engelske Premier League.
Begge gange var det Micky van de Ven, der satte pandebrasken på kuglen og fik netmaskerne til at blafre.
Det glæder i den grad Thomas Frank, som har stort fokus på standardsituationerne.
Det fortæller danskeren til BBC efter sejren.
- Dødbolde er helt afgørende. Lige nu er Arsenal godt på vej til titlen, og deres dødbolde er en stor del af det. Vi scorede to rigtig gode mål, og drengene kæmpede fremragende i vores felt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har arbejdet hårdt på det, og det har Micky også. Nu har han tre hovedstødsmål - to af dem i dag. Der er stadig mange ting, jeg gerne vil forbedre i holdet.
- Vi har en mentalitet om at holde nullet, og det giver dig mange point ude. Anden fase af dødboldene fungerede rigtig godt. Præstationerne var langt mere komplette, siger Thomas Frank.
Tottenham indtager efter søndagens sejr tredjepladsen i Premier League.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Tottenham
Everton
Premier League



























