






Brentford ydmygede Oldham med 7-0 i tirsdagens Carabao Cup-kamp, hvor den finske angriber Marcus Forss scorede fire kasser.
Thomas Frank hyldede efter kampen den 22-årige finne.
- Marcus gør alt, hvad han kan til træning hver dag, og han er en rigtig god spiller. Han scorede fire virkelig flotte mål. Jeg synes, det fortjener 10 ud af 10, siger Thomas Frank ifølge Independent.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget tilfreds med præstationen, og attituden var vanvittig fra første sekund, og det var ikke kun fordi vi scorede efter tre minutter.
- Vi kløede på i løbet af kampen i alle 90 minutter, hvilket siger en del om spillernes mentalitet, og så scorede vi nogle fantastiske mål.
Næste opgave for Brentford er weekendens kamp mod Liverpool.

Brentford
Carabao Cup



































