2022-08-03 22:57:45

Frank om nye tilgange: Vi holder os jo altid åbne

Thomas Frank vil ikke afsløre, om man er i gang med at hente flere spillere til Brentford, men han erkender med et smil, at man jo altid holder sig åbne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brentford står på tærsklen til at indlede sin anden sæson i Premier League under ledelse af Thomas Frank. I weekenden går den nye sæson således i gang med en svær udekamp mod Leicester. 

De sidste forberedelser skal altså klares nu, og de seneste dage har Brentford været sat kraftigt i forbindelse med Sampdoria-danskeren Mikkel Damsgaard, som meldes yderst tæt på et skifte til London-klubben. 

Frank kan hverken be- eller afkræfte, om der kommer flere spillere til klubben i dette vindue, men han siger smilende, at klubben da holder sig åbne. 

- Vi holder os jo altid åbne, griner Frank i interviewet med Viaplay, men uddyber så lidt efterfølgende. 

- Lad mig sige det sådan: Jeg kan ikke sige, at vi er 100 procent færdige, jeg kan heller ikke sige, at vi 100 procent leder - og ikke fordi jeg ikke vil det - vi er bare opmærksomme på markedet. 

- Jeg synes, at vi har en rigtig god trup. Jeg synes, at vi har fået tilføjet noget, der hvor vi manglede noget. 

Brentford har denne sommer indtil videre fået tilgang af målmand Thomas Strakosha, forsvarerne Ben Mee og Aaron Hickey samt offensivspilleren Keane Lewis-Potter. 

Du kan se hele interviewet med Frank i videoen øverst i artiklen. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0