Spurs befinder sig i øjeblikket midt i en skadeskrise, hvor Mohammed Kudus, Lucas Bergvall, Richarlison, Pedro Porro, Ben Davies og Rodrigo Bentancur alle pådrog sig skader i januar, som forventes at holde dem ude i mindst en måned.
Truppen er dog blevet forstærket med tilgangen af Conor Gallagher fra Atlético Madrid samt den 19-årige venstreback Souza fra Santos.
Men spørger man manager Thomas Frank, så er Tottenham langt fra færdige i transfermarkedet.
- Jeg tror, vi mistede hvad… jeg kan ikke huske det… seks eller syv spillere på bare tre uger i januar, så det er vanvittigt. Og nogle af dem var virkelig uheldige, især Lucas og Ben, som helt klart fik kontaktskader. Jeg kan ikke huske dem alle, men det er helt sikkert for mange. Så ja, selvfølgelig er truppen svagere, end da vi startede 1. januar, siger han på pressemøde op til kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben arbejder utrætteligt på at styrke truppen. Især Johan (Lange), Fabio (Paratici) og Vinai (Venkatesham) – og selvfølgelig alle de mennesker, der står bag dem. Jeg mener det seriøst: Vi kan ikke være alt for opsatte på kortsigtede løsninger, som ikke hjælper på lang sigt.
Tottenham er værter, når Manchester City gæster London søndag klokken 17.30.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Tottenham
Premier League


























