2025-11-04 13:30:00

Franks tidlige stormvejr: Det er unfair og urealistisk

Nederlaget til Chelsea og den svigtende hjemmebaneform har fået Tottenham-fansene til at tvivle på Thomas Frank - og gjort opgøret mod FC København endnu vigtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Bold i London

To skuffede spillere ignorerer Thomas Frank efter det smertelige nederlag til Chelsea på hjemmebane.

Den danske manager forsøger at få dem til at takke fansene. Han vender sig om og stirrer på dem, mens de går direkte forbi deres chef og forsvinder mod omklædningsrummet.

Alt imens er der pibekoncert på stadion - præcis som der også var undervejs i kampen.

I det øjeblik smuldrer nyforelskelsen og den gode begyndelse på Thomas Franks tid i Tottenham. 

Det hele startede ellers så godt, men nu befinder han sig pludselig i modvind. 

Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Det, der lignede begyndelsen på en ny æra under danskeren, er hurtigt blevet en prøve på, om han kan stå distancen som træner i en storklub.

- Optimismen er lidt forduftet. Fansene er begyndt at stille spørgsmålet: Bliver vi nogensinde bedre?

Sådan siger Tottenham-reporter Jay Harris fra The Athletic forud for tirsdagens Champions League-brag mod FC København i London. 

Et opgør, der nu er blevet ekstra betydningsfuldt for Thomas Frank.