



Det blev en søndag aften direkte i glemmebogen for danske Oscar Fraulo.
Sammen med Utrecht var lejesvenden fra tyske Gladbach godt på vej til at vinde den hollandske playoff om en plads i Conference League mod Go Ahead Eagles med Søren Tengstedt og Jakob Breum i startopstillingen.
Her havde Fraulo og Utrecht bragt sig foran efter en halv time ved Nick Viergever, og den føring holdt ved.
Men en umotiveret tackling bagfra på modstanderens halvdel af Oscar Fraulo kastede et direkte rødt kort af sig fire minutter før tid, og derfra gik det galt.
Artiklen fortsætter efter billedet

For ét minut inde i overtiden scorede Nick Viergever igen, men denne gang i eget net, og så måtte kampen ud i forlænget.
Utrecht holdt trods undertallet ved, men i 117. minut tog Go Ahead Eagles sejren, da Joris Kramer afgjorde opgøret med sit 2-1-mål.
Dermed kunne Breum og Tengstedt juble over, at Go Ahead Eagles blot for tredje gang i klubbens historie, nu skal en tur ud i Europa.
Også danske Victor Jensen fik spilletid, da han kom ind i midten af anden halvleg for Utrecht.

Utrecht
Go Ahead Eagles
Æresdivisionen


























