2022-06-25 15:01:01

Fraulo efter skifte: Skal være tålmodig

Mönchengladbach-nyindkøbet Oscar Fraulo er klar over, at det kræver tålmodighed, før han for alvor spiller sig på holdet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag blev det bekræftet, at midtbanetalentet Oscar Fraulo skifter fra FC Midtjylland til Bundesliga-klubben Mönchengladbach.

Mönchengladbach har udstyret det 18-årige talent med en fireårig kontrakt.

I et interview med den tyske klubs hjemmeside fortæller U19-landsholdsspilleren, at det i første omgang handler om at lære fra de andre og være tålmodig. 

- Jeg ved, at jeg er en ung spiller, og jeg skal være tålmodig, før jeg cementerer min plads på holdet. Så til at starte med, handler det om at lære trænerstaben, resten af ​​truppen og klubben at kende. På den måde håber jeg, at jeg kan blive en del af holdet skridt for skridt, siger Fraulo.

Og den unge spiller sætter også et par ord på den tyske klub:

- Borussia (Mönchengladbach, red.) er en klub, som er kendt for at give unge spillere en chance for at udvikle sig. Blandingen mellem unge og erfarne spillere i truppen er meget god, og jeg ser frem til at blive en del af den trup. Jeg tror, ​​det er en god chance for mig.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0