



PSV og Utrecht mødtes lørdag til topkamp i Æresdivisionen.
Oscar Fraulo startede inde for Utrecht, og danskeren skulle senere vise sig at få en nøglerolle.
Opgøret åbnede festligt med en hurtig scoring i begge ender.
Først bragte Armando Obispo PSV foran, men fem minutter senere udlignede Mike van der Hoorn for Utrecht.
Den stilling holdt frem til et kvarter før tid, hvor Fraulo diskede op med et vidunderligt indlæg, som havnede i panden på Paxten Aaronson. Amerikaneren sendte bolden over i det lange hjørne med et kontrolleret hovedstød.
PSV jagtede mod slutningen en udligning, men det så længe ud til ikke at lykkes.
I tillægstiden kom forløsningen for hjemmeholdet. Noa Lang driblede i feltet og lagde en bold på tværs til Isaac Babadi, som udlignede til slutresultatet 2-2.
Resultatet betyder, at PSV nu fører Æresdivisionen med ét point ned til Ajax. Utrecht er ni point efter på tredjepladsen. Du kan finde stillingen her.
Danske Niklas Vesterlund sad ude med en skade for Utrecht. Forsvareren har ikke spillet siden 12. januar.

PSV Eindhoven
Utrecht
Æresdivisionen























