2025-09-17 16:17:33

Fravær ærgrede Neestrup: Selvfølgelig ikke sjovt

Jacob Neestrup var ærgerlig over at misse derbyet mod Brøndby, men fokuserer nu på at se fremad, efter at han er tilbage fra sygdom. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

Grundet sygdom glippede Jacob Neestrup sæsonens første derby. 

Lørdag var han således ikke på sidelinjen til at guide sit mandskab i udekampen mod Brøndby, der endte med et 1-2-nederlag for FCK. 

Cheftræneren, der nu er tilbage igen, fortæller nu med egne ord, hvordan det var at sidde ude. 

Det sker på pressemødet forud for Champions League-premieren mod Bayer Leverkusen torsdag aften. 

- Jeg har været væk. Jeg har været syg, og så holder vi den ved det. Nu er jeg her og gør det bedste for at hjælpe holdet, siger Neestrup. 

Selv om han helst vil se fremad, lægger han ikke skjul på, at det ærgrede ham at glippe derbyet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Fravær ærgrede Neestrup: Selvfølgelig ikke sjovt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Du vil selvfølgelig rigtig gerne være tilstede til en vigtig kamp. Det var jeg ikke, og vi tabte desværre. 

- Jeg har prøvet det en enkelt gang med en karantæne. Nu var det med sygdom, og det er selvfølgelig ikke sjovt, men det er sådan, det er, siger Neestrup. 

Afslutningsvis afviser han, at fraværet har givet anledning til ekstra debriefing. 

- Nej, det gør det ikke. Jeg var der ikke om søndagen, hvor den blev lukket ned internt både spillere til spillere og trænere til spillere. Den er også blevet lukket ned eksternt, og så er der ikke mere at sige om, at vi tabte et derby, selv om vi selvfølgelig er meget ærgerlige over et nederlag ude på Vestegnen, afslutter Neestrup. 

Podcast Cover

Superligaens tv-produktion bløder millioner

Hattrick | Afsnit 148

42 millioner kroner. Så stort et underskud er Matchday Production, der står bag tv-produktionen af Superligaen, kommet ud med. Men hvor alvorligt er det egentlig - og er der grund til bekymring?

Læs mere
-13:42

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce