Danmark -Fredensborg-stopper har imponeret Bo H.
2016-11-14 17:05:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Fredensborg-stopper har imponeret Bo H.

Fredensborgs 24-årige forsvarsspiller Oliver Hansen efterlod et godt indtryk hos AC Horsens-manager Bo Henriksen, da han trænede med klubben i sidste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens har brugt landskampspausen på at have et par spillere til prøvetræning. Én af dem er Fredensborg-forsvareren Oliver Hansen, der har efterladt et godt indtryk hos manager Bo Henriksen.

- Oliver gjorde det rigtig fint hos os og kom med masser af god energi. Han viste også nogle rigtigt fine ting defensivt. Rent taktisk er han rigtig velfunderet, siger Bo Henriksen til bold.dk.

- Jeg snakkede med ham bagefter, at han skal tage nogle kilo på. Men der er ingen tvivl om, at han har et rigtig fint niveau og kan blive endnu bedre. Så det er absolut en mand, som vi vil følge, fordi vi ser et stort potentiale i ham, fortæller træneren.

AC Horsens har fortsat Lyseng IF's Mikkel Qvist og den klubløse englænder Bayan Fenwick på prøve ugen ud.

peter@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce