FC Fredericia slog Tune IF med 4-2 i pokalkampen den 3. september.
Men Superliga-oprykkerne har nu fået ødelagt lidt af glæden.
Kampen har fået et efterspil, da Fredericia er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans med en bøde på 60.000 kroner.
Det kommer i kølvandet på dommerens indberetning af kampen.
– Dommeren har indberettet, at der blev antændt 10 stk. pyroteknik og 3 stk. kanonslag fra FC Fredericias tilskuerafsnit før og under kampen, lyder det i indberetningen.
I samme kendelse fra Disciplinærinstansen fremgår det, at der ikke var lægefagligt personale til stede ved kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Derudover har dommeren oplyst, at der ved en alvorlig rygskade under kampen ikke var lægefagligt personale til stede.
Dog er FC Fredericia sluppet med skrækken i forhold til den del af indberetningen.
– FC Fredericia deltog som udehold og var derfor ikke den arrangerende klub.
– På baggrund af ovenstående har Fodboldens Disciplinærinstans vurderet, at der ikke foreligger en pligt for FC Fredericia til at have lægefagligt personale til stede ved den pågældende kamp.
Det er fredericianernes første bøde siden oprykningen til Superligaen.
Fredag aften møder de Odense Boldklub på udebane.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga



























