FC Fredericia har forstærket defensiven frem mod foråret i 1. division. Den tidligere Esbjerg-spiller Andreas Nordvik er således ny mand i truppen.
30-årige Nordvik kommer til fra Viking, hvor han nåede et halvt år, og hans aftale løber frem til sommer.
- Vi er via vores netværk kommet i kontakt med en spiller, som vi normalt ikke ville have adgang til. Andreas er hentet ind til at styrke forsvaret, og går direkte ind i konkurrencen med de øvrige, siger direktør Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.
- Vi har ledt længe efter en forstærkning, og vi er rigtig glade for at hente en klassespiller som Andreas Nordvik er.
Andreas Nordvik nåede 21 kampe for Esbjerg i sidste sæson. Han har tidligere optrådt for blandt andre Vålerenga, Sarpsborg og Rosenborg.



Esbjerg fB
Viking
Betinia Liga
1. Division






























