FC Fredericia lejer Frederik Bunten i FC Midtjylland.
Begge klubber meddeler, at den 18-årige midtbanespiller skal bruge det næste års tid hos Superliga-nedrykkerne.
Om aftalen udtaler FC Midtjyllands akademichef Jacob Nielsen følgende.
- Bunten har gjort sig fortjent til muligheden for at prøve kræfter med fast seniorfodbold, og nu skal han ud og bygge på de ting, der har gjort ham til en profil på vores U19-hold.
- Det næste skridt for Bunten er at spille kampe på seniorniveau uge efter uge.
- Det giver nogle erfaringer og en robusthed, som er svære at opnå andre steder, og vi tror på, at lejeopholdet i FC Fredericia kan være med til at bringe ham endnu tættere på at blive en spiller, der kan gøre en forskel for FC Midtjylland på sigt, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hovedpersonen glæder sig over aftalen.
- Jeg er rigtig glad for at være kommet til FC Fredericia.
- For mig handler det om at tage næste skridt og komme ud og spille seniorfodbold, og jeg føler, at det her er et rigtig godt sted at gøre det.
- Jeg har fået et godt indtryk af klubben og den måde, man gerne vil spille fodbold på. Nu glæder jeg mig bare til at komme ind i gruppen, vise hvad jeg kan og bidrage så meget som muligt, siger han til Fredericias hjemmeside.
Bunten tiltræder FC Fredericia, der åbnede sæsonen med en sejr over HB Køge, med det samme.

AGF jagter miraklet
Hattrick | Afsnit 161AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Fredericia
3F Superliga



































