1. Division -Fredericia-målscorer: Fantastisk og euforisk
Foto: FC Fredericia
2019-03-25 09:51:01
Foto: FC Fredericia

Fredericia-målscorer: Fantastisk og euforisk

Agon Mucolli var lykkelig, da han og FC Fredericia-holdkammeraterne søndag vendte 0-1 til 2-1 mod Nykøbing FC. Han scorede selv et af de afgørende mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

FCF

2 - 1

NFC

16'
01
Joachim Wagner
Mål
38'
01
Mathias Gehrt
Rødt kort
90'
11
Agon Mucolli
Mål
90'
21
Sonni Nattestad
Mål

Det så længe ud, som om FC Fredericia ikke skulle få point mod Nykøbing FC, selvom holdet var i overtal i næsten en time søndag eftermiddag.

Men i overtiden scorede de to indskiftere Agon Mucolli og Sonni Nattestad, og så vandt hjemmeholdet med 2-1.

Førstnævnte spillede søndag sin anden kamp for FC Fredericia efter halvandet svære år, og derfor var han ekstra glad.

- Det var virkelig forløsende at få scoret et mål, siger Agon Mucolli til bold.dk.

- Det betyder enormt meget. Jeg fik debut i sidste kamp efter halvandet år uden fodboldkampe, så det betyder rigtig meget, at jeg så lykkedes med at score, siger han og roser sin holdkammerat for det afgørende mål.

- Det var helt fantastisk og euforisk - det var vanvittig flot headet ind, siger Mucolli.

Fin kamp at komme ind i
Agon Mucolli blev skiftet ind til anden halvleg, hvor FC Fredericia skulle slå kapital af at være i overtal, og han var den klart mest iøjnefaldende spiller efter pausen.

- Jeg synes, det var en fin kamp for mig at komme ind i, for vi angreb hele tiden, og det kan jeg godt lide. Men det var frustrerende, at vi ikke kom frem til så mange store chancer.

- Jeg prøvede at blive ved med at afslutte, og det kan godt være, mine holdkammerater var lidt frustrerede over det, men det var fint.

- Jeg tror, målet var min afslutning nummer ni, siger han med et grin.

Agon Mucolli røg ud i kulden i Vejle Boldklub i sidste sæson og har, som han selv siger, ikke spillet meget fodbold siden efteråret 2017.

Tilbage i barndomsbyen
Nu er han landet i sin barndomsby Fredericia, og har fornyet tro på tilværelsen som professionel fodboldspiller.

- Det sidste halve år har jeg kun trænet fodbold, når jeg har været til prøvetræning i nogle forskellige klubber, så det er rart at være omkring et hold igen, siger han.

- Jeg har hele tiden været optimistisk og troet på det, men jeg erkender, at det så lidt sort ud på et tidspunkt, så nu er jeg bare glad for at være tilbage.

- Jeg satser bare på at få så meget spilletid som muligt og få lov at starte inde på et tidspunkt - og så håber jeg, at vi kommer i top tre, siger Agon Mucolli.

Den 20-årige offensivspiller fik sit seniorgennembrud i 2016/2017-sæsonen. Han har flere danske U-landskampe for Danmark på CV'et, men har besluttet sig for at tørne ud for Albanien på U21-niveau.

nicolai@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

FCF

2 - 1

NFC

16'
01
Joachim Wagner
Mål
38'
01
Mathias Gehrt
Rødt kort
90'
11
Agon Mucolli
Mål
90'
21
Sonni Nattestad
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce