1. Division -Fredericia-midt langtidsskadet i maven
2019-03-28 19:39:02
Foto: Michael Nielsen

Fredericia-midt langtidsskadet i maven

Victor Torp er ude af Fredericia-truppen i længere tid med betændelse i den nederste del af maven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

19-årige Victor Torp spillede fast på Fredericias midtbane i efteråret, men lejesvenden fra FC Midtjylland pådrog sig i træningslejren før forårssæsonen en skade i maven.

Ifølge klubben er der tale om 'en betændelse i den nederste del af maven omkring skambenet, der formentlig skyldes en overbelastning.'

Hvornår Torp kan spille igen er uvist, men han vil komme til at gå til scanning med sin mave hver måned fremadrettet, indtil problemet er væk.

- Man ved ikke helt hvor lang tid det tager at komme tilbage igen. Men jeg skal scannes hver måned, og så må vi tage den derfra, siger Torp til Fredericias hjemmeside.

- Lige nu er jeg primært i FC Midtjylland og genoptræner og får behandling af fysioterapeuten, der har givet mig nogle øvelser. Han styrer det forløb, i samarbejde med hvordan jeg har det, og snakker med Mie (fysioterapeut i FC Fredericia) løbende, så der bliver opdateret til Fredericia, forklarer Torp.

- I starten var jeg helt nede, fordi jeg syntes jeg havde været så god i opstarten. Det var et rigtig hårdt slag, da jeg følte, at jeg kunne bidrage til at hjælpe FC Fredericia i Superligaen. 

- Men så småt begynder man at få fokus på, hvad man kan gøre for at komme hurtigst muligt tilbage. Man finder ud af, at livet ikke kun er fodbold, lyder det fra den 19-årige midtbanespiller.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce