Bundesliga -Frederik Sørensen forlænger til 2021
2017-01-11 11:13:13
Foto: Getty Images

Frederik Sørensen forlænger til 2021

FC Kölns danske forsvarsspiller Frederik Sørensen har forlænget sin kontrakt med tyskerne frem til sommeren 2021, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frederik Sørensen har etableret sig som fast højreback i Bundesliga-klubben FC Köln, der har pæn succes i denne sæson, og danskerens fremgang er nu blevet belønnet.

24-årige Sørensen har således forlænget sin aftale med de tyske gedebukke frem til sommeren 2021, skriver klubben på sin hjemmeside.

Sørensen har spillet 38 ligakampe for FC Köln. I denne sæson har han som højreback spillet fuld tid i de hidtidige 16 Bundesliga-opgør.

Udover danskeren har også den 33-årige anfører Matthias Lehmann forlænget - til sommeren 2018 - ligesom 27-årige Marcel Risse har lavet en aftale, der gælder til sommeren 2022.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce