Det store smil er fremme hos Freiburg.
Bundesliga-klubben har fået en aftale på plads med Brøndby IF, som sender Yuito Suzuki til Freiburg i en stor handel.
Suzuki har længe været på blokken hos Freiburg, og derfor glæder bestyrelsesmedlem Joachen Saier sig over aftalen.
- Yuito besidder den særlige kombination af måltrussel og evnen til at skabe muligheder for sine holdkammerater. Med sin hurtighed, alsidighed og gode teknik vil han berige vores offensive spil.
- Vi har forsøgt at hente Yuito i rigtig lang tid og er glade for, at det endelig er lykkedes.
- Som mange spillere fra andre ligaer skal han helt sikkert vænne sig til den øgede intensitet og de særlige kendetegn ved Bundesliga-kampe. Men det bør ikke tage ham lang tid, siger Joachen Saier til klubbens hjemmeside.
Freiburg tilføjer desuden, at man vil holde alle detaljer om kontrakten hemmelig.
Man vil dog gerne fortælle, at Yuito Suzuki kommer til at spille i nummer 14.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Freiburg
Bundesliga




































