BK Frem ligger lunt i svinget til oprykning til landets næstbedste række, da holdet indtager en førsteplads i 2. divisions gruppe 1.
I bestræbelserne på at sikre en solid kerne til næste sæson har klubben nu forlænget med midtbanestyrmanden Jacob Pind, der skriver under på en aftale, der gælder frem til sommeren 2022, skriver klubben på sin hjemmeside.
Her skriver de ligeledes, at en af årsagerne til, at forlængelsen var ønsket, var, at Pind 'fra start har vist sine store færdigheder i både det opbyggende, det kontrollerende og det fremadrettede spil'.
Det bliver desuden understreget, at det er en vigtig brik på holdet, der forlænges med i bestræbelserne på at holde fast i klubbens placering i tabellen.
Pind kom til klubben i sommeren 2019, hvor han skiftede fra Slagelse.


BK Frem

































