2. Division -Frem forlænger med tidligere DS-spiller
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
2019-01-03 09:22:29
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Frem forlænger med tidligere DS-spiller

Boldklubben Frem har forlænget aftalen med offensivspilleren Tonni Adamsen, der i sommer blev hentet i Danmarksserien, oplyser klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben Frem fortsætter samarbejdet med offensive Tonni Adamsen.

24-årige Adamsen blev i sommer hentet til Frem fra Danmarksserie-klubben Taastrup FC, og han har gjort det så godt, at parterne har valgt at forlænge aftalen, skriver Frem på sin hjemmeside.

- Tonni har vist, at han har niveauet til 2.division og kan uden tvivl udvikle sig yderligere. Han arbejder godt for holdet og har vist sine offensive kvaliteter i perioder af efteråret, siger sportschef Dennis Poulsen.

- Han har også vist, at han er en trussel foran mål, men jeg tror, vi får en endnu bedre udgave af ham at se i foråret. Han har spillet flere forskellige positioner i efteråret, men han skal finde tryghed i en position i foråret, og det har vi hele opstarten til at arbejde på, siger sportschefen.

Tonni Adamsen spillede 14 kampe og scorede fire mål for Frem i efteråret. Det oplyses ikke, hvor lang den nye aftale er.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce