CampoBet 3. division -Frem har ny cheftræner på plads
2026-01-26 16:36:50
Foto: BK Frem

Frem har ny cheftræner på plads

BK Frem oplyser mandag på sin hjemmeside, at Marc Thevis er ny cheftræner i klubben. Den 44-årige dansker har senest været assistent i Kolding IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere på måneden vinkede BK Frem farvel til Daniel Elly Pedersen, som i stedet rykkede videre til Fremad Amager for at blive assistent. 

Nu har 3. divisionsklubben fået afløseren på plads. 

Mandag eftermiddag oplyser Frem således på sin hjemmeside, at Marc Thevis er ny cheftræner i klubben. 

Han har senest været assistent og transitionstræner i Kolding IF, ligesom han også har været ansat i klubber som Hillerød, FC Helsingør og FC Roskilde. 

Sportschef Beran Camili glæder sig over, at man nu har klubbens nye cheftræner på plads.

- Marc passer perfekt til den rejse, vi er på i Frem. Han kommer med en stor faglighed og en tydelig passion for fodbolden, og hans energi passer perfekt ind i klubben. 

- På alle niveauer har Boldklubben FREM ApS et klart fokus på at skabe ro, stabilitet og sammenhæng omkring vores førstehold. 

- BK Frem skal være et hold, der står sammen, arbejder hårdt og altid er ubehageligt for modstanderen at møde, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.

Arbejderklubben fra Valby indtager i skrivende stund sjettepladsen i 3. division med 23 point efter 16 spillerunder.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce