BK Frem forstærker sig i de bagerste geledder.
3. divisionsklubben oplyser således på sin hjemmeside, at man har udstyret Christian Espenhain med en etårig aftale.
Den 24-årige back har senest været at finde i Ishøj IF.
- Christian er en arbejdsom spiller med en stærk træningsmentalitet. Han giver altid meget af sig selv og går til både træning og kamp med stor energi og intensitet.
- Den indstilling passer rigtig godt ind i det miljø, vi gerne vil skabe.
- Vi er derfor meget glade for at få ham ind i truppen og ser frem til samarbejdet, siger cheftræner Patrick Birch Braune.
BK Frem har fået en svær start på sæsonen i 3. division.
Det er således blot blevet til én sejr, én uafgjort og to nederlag til arbejderklubben fra Valby.


BK Frem
CampoBet 3. division
























