Et rimelig ubeskrevet blad har onsdag tilsluttet sig Fremad Amager.
2. divisionsklubben oplyser således på sin Facebook-profil, at man henter Rasmus Rønne, der senest har tørnet ud for FC Gladsaxe i Danmarksserien.
David Boysen glæder sig over tilgangen af den 23-årige back og kantspiller.
- Normalt ville jeg sige, at Rasmus kommer fra en lavere hylde, og at han skal ind og vænne sig til at spille på dette niveau.
- Der er da helt sikkert også ting, der blive nye for Rasmus, men han har her i den første træningsuge vist sig frem og trådt ind fra dag et af og imponeret alt og alle.
- Rasmus er en ung fyr, som har mange spændende kvaliteter krydret med en fart fra en anden verden, siger sportschefen.
Fremad Amager indtager i skrivende stund ottendepladsen i 2. division med 17 point efter 16 spillerunder.

Fremad Amager
CampoBet 2. division


































