





Fredag aften var Esbjerg fB draget til Amager for at indlede forårssæsonen i 1. divisionen efter vinterpausen mod Fremad Amager.
Hjemmeholdet havde tyvstartet på sæsonen i sidste uge mod Jammerbugt FC, hvor det var blevet til uafgjort i sidste ende 1-1, og dermed var der seks point til forskel på de to klubber, inden kampen startede.
Det blev dog midlertidigt reduceret til tre point efter blot fem minutter inde i opgøret, hvor værterne fra Fremad Amager bragte sig på 1-0 ved Lucas Haren, der fulgte op på en god afslutning fra venstre side af feltet Gustav Marcussen.
Drømmestart for hjemmeholdet, der kæmper for livet i bunden af 1. division med kun Hobro under sig i tabellen.
Føringen holdt en halv time ind i opgøret, inden de ambitiøse gæster fra Esbjerg så svarede igen efter et hjørnespark, der lidt tilfældigt endte for fødderne af Leonel Montano, der dog uden tilfældigheder bragte balance i regnskabet til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den føring udbyggede EfB kort inde i anden halvleg – nok engang ved Montano, der dermed noterede sig for sit andet mål i kampen.
Herefter tog hjemmeholdet dog over i kampen og pressede gæsterne længere og længere tilbage i eget felt, hvilket efter lidt mere end en times spil resulterede i en udligning.
En afslutning fra distancen ramlede mod stolpen, men nok engang fulgte Fremad Amager godt op på et kvalificeret forsøg, og denne gang var det så Gustav Marcussen, der kunne score et let mål til 2-2.
Jublen på stadion var herefter knap nok ebbet ud, inden jublen på stadion kunne sprede sig igen – og denne gang om muligt endnu højere end før, for der var tale om er regulært drømmetræf.
Et indlæg blev clearet af EfB-defensiven, men udenfor feltet samlede Haren bolden op, hvorefter han flugtede læderet hen i modsatte målhjørne bag en chanceløs Ramon ten Hove mellem EfB-stængerne.
3-2 til Fremad Amager og måske tre varmende point på vej til Peter Løvenkrands og co.
Esbjerg fB ville det naturligvis anderledes og undgå at tabe point i kampen om at komme med i top seks til anden halvdel af sæsonen, men trods et pres til sidst, skulle det ikke gå sådan.
I stedet blev det hjemmeholdet, der lukkede og slukkede i overtiden, da ten Hove begik straffespark på en friløber til hjemmeholdet, hvorefter Jakob Johansson omsatte til 4-2 fra de 11 meter.
Fremad Amager hev dermed en 4-2-sejr hjem og kravler dermed op på 16 point i tabellen og for en stund i hvert fald forbi Jammerbugt FC og op på en tiendeplads i rækken.
EfB bliver på ottendepladsen og haler ikke i denne omgang ind på top seks-holdene.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Fremad Amager
Betinia Liga




























