Skandaløse scener udspillede sig på Sundby Idrætspark tidligere i oktober.
Her blev Næstveds Ilias Hassan udsat for racistiske tilråb fra en større gruppe Fremad Amager-fans under kampen i 2. division.
Det kan du læse mere om her.
Og det får nu konsekvenser for Fremad Amager.
Fodboldens Disciplinærinstans har valgt at tildele 2. Divisionsklubben en bøde på 25.000 kroner som følge af de racistiske ytringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bødestraffen gives også, da en tilskuer med tilknytning til Fremad Amager forcerede hegnet og løb på banen i det 69. minut.
Fremad Amager tog kort efter kampen skarp afstand fra de racistiske ytringer.
- Racisme har ingen plads i fodbold eller i vores samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og respektfuldt miljø, hvor alle er velkomne, uanset baggrund, lød det i en fælles udmelding fra Fremad Amager og klubbens fans.
Efter kampen blev det også beskrevet, at en bolddreng skulle have ytret sig racistisk, men det har Fodboldens Disciplinærinstans ikke fundet grundlag for at sanktionere.

Fremad Amager
CampoBet 2. division























