CampoBet 2. division -Fremad Amagers skæbne udsat
2026-02-10 15:37:00
Foto: Kasper Lund

Fremad Amagers skæbne udsat

Skifteretten har udsat afgørelsen om rekonstruktionsplanen for det tidligere driftsselskab, Amager Elite ApS, og dermed må Fremad Amager vente med en afklaring på, om det ender med pointstraf eller tvangsnedrykning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

FAM

2 - 3

NÆS

Fremad Amager må vente lidt endnu på at få deres skæbne afgjort.

Klubben har haft en gevaldig trussel hængende over sig, fordi de tidligere ejeres selskab med Lars Hein i spidsen, Amager Elite ApS, er kommet under rekonstruktion på grund af en kæmpe gæld.

Tirsdag var der møde i skifteretten, hvor et forslag til en rekonstruktionsplan skulle drøftes, men en endelig beslutning er blevet udsat.

Rekonstruktør i sagen, advokat Flemming Jensen, fortæller dog til Bold, at forhandlingerne skrider positivt frem.

- Jeg har fået udsættelse, så vi kan finde en løsning og få de sidste ender til at mødes. Alle parter er indstillet på at se, om vi kan komme i mål, siger Flemming Jensen til Bold.

- Der er ikke andet i det, end at det kræver lidt mere tid. Rekonstruktioner er ekstremt tidsintensive, fordi når man kommer på udefra, som jeg gør, så kræver det for det første en del forarbejde, og for det andet at få alle parter til at blive enige om en løsning. Det kræver også lidt forhandling.

- Vi er meget tæt på enighed, og det ser positivt ud, men der er jo først en aftale, når den er endeligt indgået.

Et nyt møde i skifteretten er aftalt i starten af marts.

Ny pointstraf eller tvangsnedrykning
Fremad Amager blev i januar fratrukket seks point, da det tidligere driftsselskab, Amager Elite ApS, gik i rekonstruktion.

Nye ejere med David Boysen i spidsen har overtaget driften af Fremad Amager, men det nye selskab hæfter for det tidligere selskabs handlinger, blandt andet i forhold til DBU’s love.

Derfor får det tidligere driftsselskabs skæbne også konsekvenser for Fremad Amager.

Hvis skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, fratrækkes klubben yderligere tre point.

Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, vil klubben blive rykket to rækker ned.

DBU's bestemmelser vedr. rekonstruktion/konkurs mv.

Men Fremad Amager må vente lidt endnu på en afgørelse.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

FAM

2 - 3

NÆS

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce