Felix Horn Myhre har det seneste halvandet år været mere eller mindre fast inventar i den norske landsholdstrup.
Der var dog ikke plads til Brann-profilen, da Ståle Solbakken torsdag satte navn på de spillere, der skal repræsentere Norge ved sommerens VM-slutrunde.
Det kommer i den grad bag på Freyr Alexandersson, der til dagligt er cheftræner for midtbanespilleren i Brann.
Til norske TV 2 fortæller den tidligere Lyngby-chef således, at han er chokeret over beslutningen.
- Jeg er meget overrasket, hvis jeg skal være helt ærlig. Han har gjort alt, hvad han kunne for at komme med i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Signalerne har været, at han ville være med i kamptrupperne hver gang, han var skadesfri, og pludselig er han ikke med nu.
- Jeg er ikke enig med min ven Ståle denne gang, men det behøver jeg heller ikke være, siger islændingen.
Felix Horn Myhre står i skrivende stund noteret for syv landskampe med to fuldtræffere til følge.
Den 27-årige midtbaneprofil kunne i vinter være endt i den danske Superliga.
Brøndby flirtede således længe med nordmanden, og hovedpersonen bekræftede sågar selv, at han havde hørt om et bud fra de blågule.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Brann
VM
Norge

























