2021-07-08 17:51:39

Fri HB Køge-stopper rykker til Allsvenskan

Magnus Wørts skifter denne sommer HB Køge ud med Mjällby, der spiller i den bedste svenske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det tidligere FC Nordsjælland-talent Magnus Wørts rykker til Allsvenskan, efter hans kontrakt med HB Køge udløb for en uges tid siden.

Mjällby meddeler torsdag, at man har skrevet en treårig kontrakt med den 22-årige forsvarsspiller.

- Magnus har en vældigt interessant stopperprofil. Han er godt skolet og besidder egenskaber som fart, opdækning og en god pasningsfod.

- Han har desuden et drive og et højt potentiale til at blive endnu bedre, hvilket er i tråd med de rekrutteringer, som Mjällby AIF vil lave, siger sportschef Hasse Larsson.

Den svenske klub ligger øjeblikkeligt nummer 11 i Allsvenskan.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce