Viborg FF står foran en hjemmekamp mod Vejle Boldklub mandag aften i 3F Superligaens Nedrykningsspil, hvor de kan spille sig tættere på Europa ved at tilbageerobre syvendepladsen fra OB.
Klubbens cheftræner, Jacob Friis, var dog forud for mandagens kamp tøvende med at udpege VFF som favoritter til at snuppe den vitale slutplacering.
Hvordan ser du kapløbet om syvendepladsen mellem jer og OB?
- Jamen, jeg har ikke helt gjort op med mig selv, om vi er favoritter eller ikke er favoritter, indledte Friis til TV3 Sport og fortalte så videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er sgu lidt det kedelige svar, jeg kommer med, at vi gør noget ved det, som vi kan gøre noget ved og forholder os til det - både når det er godt, og når det er skidt.
- Og så ved vi, at vi skal gøre det godt og præstere godt i de næste fire kampe, for at det er os, der står på den syvendeplads, fordi der er også andre om buddet.
VFF kan starte mandag med at tilbageerobre syvendepladsen fra OB med en sejr eller en uafgjort, når VB kommer på besøg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
Viborg FF
3F Superliga


























