2026-05-03 08:21:13

Froholdt i ekstase: Har arbejdet så hårdt for titlen

Victor Froholdt kalder FC Portos mesterskab for 'meget fortjent' og understreger, at hele holdet har arbejdet hårdt for at løfte trofæet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 32. runde

FT

POR

1 - 0

ALV

40'
10
Jan Bednarek
Mål

FC Porto sikrede lørdag aften det portugisiske mesterskab med en 1-0-sejr over Alverca. 

Det er første gang siden 2021/22-sæsonen, at klubben fra det nordlige Portugal slutter øverst på skamlen, og det er ifølge Victor Froholdt fuldt ud fortjent.

Det fortæller den danske midtbanespiller i et interview under mesterskabsfesten ifølge Bola na Rede.

- Vi har arbejdet så hårdt for dette øjeblik. Det er en meget fortjent titel – vi har givet alt, hvad vi kunne, hver eneste dag. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Froholdt i ekstase: Har arbejdet så hårdt for titlen
Foto: Rita Franca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget stolt over, at vi kan fejre dette – for byen, for fansene, for alle i FC Porto. 

- Vi ville ikke være her uden fansene. De har været med os i alle kampe, og jeg er meget stolt og glad for at have dem med os, siger Froholdt ifølge det portugisiske sportsmedie. 

Froholdt har taget Porto med storm, siden han skiftede til klubben fra FC København i sommeren 2025. 

Den danske midtbanespiller står noteret for 49 kampe med otte mål og seks assists til følge i klubben, der nu er portugisisk mester. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 32. runde

FT

POR

1 - 0

ALV

40'
10
Jan Bednarek
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce