


Victor Froholdt og Jens Stryger Larsen stod torsdag aften over for hinanden i Europa League, da Porto tog imod Malmö FF.
Her skulle førstnævnte blot bruge 13 minutter på at komme frem til sin første store chance.
Et indlæg blev sendt ind i feltet, hvor den tidligere FCK’er steg til vejrs og stangede kuglen lige ind i favnen på Robin Olsen.
Herefter fortsatte hjemmeholdet med at mose på, og efter en halv times tid gik den ikke længere for de svenske gæster, da Samu Aghehowa pandede Porto foran med 1-0.
Den stærke angriber var dog ikke færdig med at få netmaskerne til at blafre før pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

En håndfuld minutter senere modtog han bolden inde midt i feltet, hvor han vendte på en tallerken og sparkede sin anden scoring i kassen.
Porto styrede dermed mod en sikker sejr, og derfor gjorde det ikke spor, at Malmö FF formåede at reducere i dommerens tillægstid.
Det endte 2-1 til den portugisiske storklub, som nu ligger godt til i Europa League, hvor svenskerne derimod er på randen af et exit.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC Porto
Malmö FF
Europa League





























