2026-08-23 23:29:47

Froholdt og Porto cruisede videre

Victor Froholdt og FC Porto slog Arouca 2-0 og indtager førstepladsen i Primeira Liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 3. runde

FT

POR

2 - 0

ARO

67'
10
Gabriel Veiga
Mål
86'
20
Borja Sainz
Mål

Søndag var der topbrag i Primeira Liga.

Victor Froholdt og FC Porto tog hjemme imod Arouca, som inden opgøret havde seks point efter to kampe ligesom hjemmeholdet.

De portugisiske mestre sad på store dele af første halvleg, men skarpheden foran målet manglede for Porto, som måtte gå til pause ved stillingen 0-0.

Efter pausen lykkedes det hjemmeholdet at få målnettet til at blafre, da Jakub Kiwior sendte bolden i mål. Efter et kort VAR-tjek blev der dømt offside i sekvensen.

Porto fortsatte presset mod Arouca-målet, hvilket gav pote efter 67 minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Portugal Primeira Liga -Froholdt og Porto cruisede videre
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

William Gomes drev bolden frem i højre side, inden han sendte bolden videre til Gabri Veiga, som sendte bolden over i det lange hjørne til stillingen 1-0.

I det 70. minut var Victor Froholdt tæt på at fordoble føringen, men den sidste skarphed manglede fra danskeren, som blev forstyrret i afslutningsøjeblikket fra tæt hold.

Efter 86 minutter scorede Porto kampens sidste mål, da Victor Froholdt spillede bolden videre til Pepe, der fandt frem til Borja Sainz, som kunne sende bolden i mål til kampens slutresultat 2-0.

Resultatet betyder, at FC Porto indtager førstepladsen med ni point efter tre kampe. Arouca er på femtepladsen med seks point.

Se stillingen i Primeira Liga her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 3. runde

FT

POR

2 - 0

ARO

67'
10
Gabriel Veiga
Mål
86'
20
Borja Sainz
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce