



FC Porto har gjort rent bord indtil videre, og fredagens opgør var ingen undtagelse.
Det endte i et opgør, hvor Porto vandt 2-1, mens Victor Froholdt blev båret fra bane efter 90 minutter efter at have fået en albue i hovedet.
De forsvarende mestre tog på hjemmebane imod Moreirense, som indtager 11.-pladsen i tabellen.
Opgøret startede dog ikke planmæssigt for Froholdt og co., da gæsterne bragte sig foran efter 20 minutter.
Dinis Pinto sparkede bolden i mål til 1-0 efter et indlæg fra venstresiden, hvor han kom først på bolden.
Kort før pausen svarede hjemmeholdet tilbage, da polske Jan Bednarek scorede til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Porto fik frispark i en god position, hvilket William Gomes udnyttede til at sende bolden ind i feltet, hvor Bednarek kom først på indlægget og headede bolden i mål.
I anden halvleg bragte Porto sig foran.
Portos danske stjerne sendte bolden videre til Pepê, der fandt William Gomes, som sendte bolden i mål til slutresultatet 2-1.
I tillægstiden fik gæsterne rødt kort, da Guilherme Liberato blev udvist.
Liberato ramte Victor Froholdt i hovedet, hvilket gjorde, at danskeren blev båret fra banen i slutningen af opgøret.
Resultatet betyder, at Froholdt og co. indtager førstepladsen med 15 point efter fem kampe.

FC Porto
Moreirense
Portugal Primeira Liga



























