Brøndby præsenterede Mads Frøkjær på vintervinduets Deadline Day, og seks dage senere startede han inde i forårspremieren mod Randers.
Steve Cooper har store forventninger til den 26-årige danske midtbanespiller, mens hovedpersonen selv stod tilbage med en blandet følelse oven på debuten i 0-0-kampen.
Godt nok har Mads Frøkjær 120 kampe for OB på cv'et, men sæsonerne i Preston har også gjort, at han har fået en anden form for fodbold ind under huden, forklarede han søndag aften.
- Jeg skal lige vænne mig til den danske liga igen. Det er lidt mere taktisk i forhold til det tjubang-fodbold, jeg har været vant til ovre i England i 2,5 år. De stod lidt mere afventende, så det skal jeg lige ind i igen.
- Og så er der noget relationelt, som skal på plads, og som ikke kommer på dag et.
Var du overrasket over, at du skulle starte inde?
- Både og. Jeg har kun haft tre fulde træninger med holdet, men jeg følte mig på den anden side også klar nok til det.
Foruden Mads Frøkjær har Brøndby hentet Bartosz Slisz, Ben Godfrey, Ousmane Sow, Mayckel Lahdo og Emmanuel Dennis i løbet af januar.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga



































